Nye bands til Raise Your Horns 2018!

Raise Your Horns kan præsentere tre bands til årets festival!

Ventetiden daler langsomt til Raise Your Horns 2018, og til at øge forventningens glæde kan vi nu offentliggøre tre svedige navne, du kan se frem til at opleve til september på Bornholm.

Du får power metal fra IRON FIRE, god gedigen rock fra SEA og hårdtsparkende metal fra SUNLESS DAWN.

Iron Fire har leveret metal siden midten af 90’erne og har aldrig sat gearet ned. Seneste udgivelse, “Among the Dead”, udkom i 2016 og fik positive anmeldelser, og mon ikke der er garanti for numre fra meget af bagkataloget?

SEA er på rekordtid blevet et navn, der er synonym med en god rock-fest, og et spillested med rock på programmet skal gerne have haft SEA på plakaten mindst én gang, hvis spillestedet skal kunne se sig selv i øjnene. SEA udgav sidste år den dejligt rockende plade, “The Grip of Time”.

Selvom Sunless Dawn i lang tid kun havde ét nummer at finde på Spotify, så har bandet haft en kometkarriere med mange fornemme spillejobs, hvor et af dem blandt andet var på Wacken Open Air i Tyskland i 2016.
Bandet varsler en fuldlængde skive tæt på festivalen, så der er noget at se frem til!

Med de tre navne tør vi godt slå fast, at Raise Your Horns 2018 bliver en fest uden lige, og bare rolig, der kommer stadigt flere navne til.

Du kan allerede NU købe billetter til festivalen, hvor vi lige henleder opmærksomheden på, at du stadig kan købe early bird-billetter HER.

Vi rockes ved den 07. og 08. september 2018 på Bornholm \,,/

Kontakt: press@raiseyourhorns.dk

 

— ENGLISH —>

The wait for Raise Your Horns 2018 is slowly declining, and to encourage the joy of waiting we have the honour of announcing three great Danish acts for the upcoming festival.

First we have some Power Metal band Iron Fire. They have delivered metal since the mid-90s. Their latest endeavour is the record, “Among the Dead” from 2016.

Another act is the rock band SEA, who is a guarantee for a rock party wherever they are located – and Raise Your Horns 2018 will, without a doubt, be no exception.

Lastly we have Sunless Dawn. The band have already played at the German festival Wacken Open Air despite not having released a full record yet. BUT they promise to bring us one around the time for festival.

You can already secure your ticket for Raise Your Horns 2018 (notice the early bird tickets) HERE.

More bands will be announced for Raise Your Horns 2018 \,,/ \,,/

See ya the 7th and 8th of September 2018.

 

Contact: press@raiseyourhorns.dk