Boder på festivalen

Ingen festival uden boder – sådan plejer det at være, og sådan er det også i år. I 2022 kommer følgende boder:

2nd Chance Vinyl

Vi er glade for igen at byde velkommen til Skånes ukronede vinylkonge, Marko Runne, som kommer til festivalen med 2nd Chance Vinyl. Marko vil være til stede fredag og lørdag. Om lørdagen afholder han også en lille plademesse på festivalområdet, hvor der vil være gratis adgang for alle, der vil se, hvad Marko har med. Marko skriver til os:

Hej Bornholm og alle festivalgæster på Raise Your Horns Festival.

Lørdag den 10. september kl. 9-12 holder vi en lille plademesse inde på festivalområdet. Der finder du alt fra Rock / Pop / Funk / Soul / Prog / Punk / Indie / Electro / Nordic mm.

Vi sælger både vinyl LP og CD’er.

Du skal være velkommen til at komme og se vores udvalg og få en musiksnak med os.

Du kan tjekke 2nd Chance Vinyl ud her på Facebook.

Goodtimes Tattoo

Thomas fra Goodtimes Tattoo kommer til festivalen med en bunke gode ideer til de fedeste festivaltatoveringer. Han er en erfaren tatovør med butik i både København og Rønne. Du har altså mulighed for at få en fed og unik tatovering under Raise Your Horns – mere rockstar bliver det vist ikke!

Du kan finde Goodtimes på Facebook, hvor du også kan kontakte dem.

ROCK IKONS

Rock Ikons er en samling med nogle af verdens største rock- og metalikoner. De er kreeret af Michael Carlsen med Lyra-blyanter og bliver efterfølgende trykt professionelt på 300g offsetpapir i A4 i et begrænset oplag. Værkerne nummereres, signeres og stemples for at sikre autenticitet.

Samlingen består af 144 forskellige værker, 4 Special Editions og 2 Mindeværker, og under Raise Your Horns 2022 kan du få lov til at se de næste Special Editions blive til, da Michael vil sidde og kreere 2-4 nye værker under festivalen.

Udover dette vil en stor del af værkerne også kunne erhverves som postkort, og seriens skræmmende afkom, Horror Ikons – som er gyserfilmens største ikoner – vil også kunne erhverves.